Hvad er skoletjenesten?

Folkekirkens Skoletjeneste i København - Frederiksberg

Formål:
Folkekirkens Skoletjeneste Kbh.- Frb. er en selvstændig institution, som har eksisteret siden 1992, og hvis opgave det er at udvikle og udbyde undervisningstilbud til folkeskolerne i København og Frederiksberg.
Herudover tilbydes undervisningsrelevante kurser til lærere, præster, sognemedhjælpere m.m.. Endelig er Folkekirkens Skoletjeneste behjælpelige i forbindelse med etablering og gennemførelse af udviklingsarbejder og pædagogiske arrangementer mv.
Hensigten med disse aktiviterer er at fremme det lokale samarbejde mellem skole og kirke som to kulturinstitutioner i lokalsamfundet.

Financiering og bemanding:
Det økonomiske fundament bag aktiviteterne i Folkekirkens Skoletjeneste er Menighedsrådenes Skoletjeneste-samarbejde (MSS), som er en sammenslutning af menighedsråd i København og på Frederiksberg. Til dette samarbejde kan et menighedsråd tilslutte sig for et kontingent på kr. 15.000,- pr. år. I øjeblikket deltager 65 ud af 81 menighedsråd i samarbejdet.
Stedet har sin egen bestyrelse og drives i det daglige med, hvad der svarer til ca. 1½ fuldtidsstilling fordelt på lederen Helle Krogh Madsen (75%), den pædagogiske konsulent John Rydahl (75%) og sekretærerne Irene Bedsted og Randi Fussing (tilsammen højst 25%).

Aktiviteter:
Folkekirkens Skoletjeneste har igennem årene udviklet en lang række undervisningsprojekter, kurser og materialer, som skoler og kirker fortsat kan benytte sig af.

Service:
Henvendelse til Folkekirkens Skoletjeneste kan ske pr. brev, på telefon 38 86 16 70 eller via e-mail: fskf@folkekirken.dk