Klassetrin:
4. – 5. kl.
Fagområder:
Dansk, religion, billedkunst og historie.
Formål:
At give eleverne viden om den kristne påskes indhold og dens forudsætninger i jødedommen.
Tidsramme:
15 - 20 lektioner over 2 - 3 uger i februar/marts 2009.
Deltagere:
3 klasser og 3 kirker + 26 klasser og 15 kirker (tegneserie)
Beskrivelse:
I dette projekt skulle de deltagende klasser både arbejde med Hans Memlings myldrebillede over påskeugens begivenheder og selv udtrykke sig kreativt om påsken på Billedskolen i Tvillingehallen med inspiration fra besøg i en lokal kirke.
I det indledende forløb skulle eleverne indkredse betydningen af de enkelte dage i påskeugen og den kristne påske sammenholdt med dens forudsætninger i den jødiske påske.
Projektets tre sidste dage blev afviklet på Billedskolen. Her malede hver klasse under vejledning af billedkunstner Inger Winther en trefløjet altertavle over påskeugens fortællinger.
Altertavlerne blev efterfølgende udstillet i de lokale kirker.
Da der var meget stor interesse for projektet Påskens billeder, hvor kun få klasser kunne deltage, valgte Folkekirkens Skoletjeneste at sammenstykke et alternativt tilbud, så alle tilmeldte klasser fik mulighed for at deltage.
Dette projekt blev indledt som de to andre påskeprojekter, med, at eleverne gik på opdagelse i myldrebilledet over påskens begivenheder, og tog på påskebesøg i en lokal kirke.
Som afslutning på dette forløb skulle eleverne lave deres egen illustration af påskens fortællinger i form af en lille tegneserie. Til hjælp i denne proces fik klasserne en formiddag besøg af den ene af de to professionelle tegneserietegnere: Ina Korneliussen og Cav Bøgelund.
Materiale:
Undervisningsoplæg.
Samarbejdspartnere:
Grafiker Inger Winther og Billedskolen i Tvillingehallen.
Tegnerne: Ina Korneliussen og Cav Bøgelund.