- om brug og betydning
Klassetrin:
8. – 10. kl.
Fagområder:
Dansk, religion, historie og samfundsfag.
Formål:
At bevidstgøre eleverne om ritualers betydning for det at leve som menneske.
Tidsramme:
10 - 15 lektioner over 2 – 3 uger i november 2008.
Deltagere:
6 klasser og 6 kirker.
Beskrivelse:
Dette undervisningsforløb indeholdt både almindeligt klasseværelsesarbejde, feltarbejde og museums- og kirkebesøg.
I det første skulle eleverne indkredse betydningen af begrebet ritual, med spørgsmål som: Hvordan adskiller ritualet sig fra fx en vane eller rutine. Hvornår udføres et ritual og hvorfor er det vigtigt for mennesker at udføre dem?
Ude i felten undersøgte eleverne enkelte ritualer i forskellige religioner nærmere, hvor kristendommen skulle være en af dem. Det resulterede i besøg rundt omkring på biblioteker, kontorer og kirker.
I forløbet indgik også et besøg på Nationalmuseet, som huser et rum med rekvisitter fra forskellige religioner.
Meningen med projektet var at sætte fokus på både hverdagsritualer og religiøse ritualer i forbindelse med fødsel, død, højtider m.v. for at afdække eventuelle sammenhænge og ritualernes betydning for menneskers liv.
Materiale:
Undervisningsoplæg.
Samarbejdspartnere:
Projektet bød på et forudgående kursus med oplæg fra dr. Theol. Bent Flemming Nielsen fra Københavns Universitet og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod.