Dommedag - Visioner
Fag: Dansk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag
Formål: - At eleverne tilegner sig viden om begrebet dommedag, som det optræder i kristendommen før og nu samt inden for naturvidenskaben.
- At eleverne reflekterer over begrebets betydning og brug i dag.
Tidsramme: Fra én til syv uger (Afviklet i perioden dec. 99 – marts 2000)
Deltagere: 8- 10. kl.
Beskrivelse:
Undervisningstilbudet, som i alt omfatter ni mindre forløb, er udarbejdet i tilknytning til en udstilling om dommedag i Rundetårn/Trinitatis kirke ved overgangen til år 2000, men kan udmærket bruges alene.
Udstillingen var arrangeret i syv afdelinger: Skabelsen, Uddrivelsen, Brodermordet, Syndfloden, Det store dyr i Åbenbaringen, Den yderste dag og Den syvende himmel. Herudover stod der ved indgangen til udstillingen en skulptur af Sankt Georg og dragen og i midten af udstillingen var der en sort boks, som anvendes i moderne fly. Til hvert af disse underemner, er der lavet konkrete undervisningsoplæg.
Det samlede materiale egner sig til gruppearbejde med henblik på en fælles afdækning af begrebet.
Samarbejde: Forløbet er udviklet i samarbejde med Trinitatis kirke og Rundetårn.
Materiale: Læreroplæg og elevhæfter