- grav og puppe!Klassetrin:
5. – 6. kl.
Fagområder:
Dansk, religion, historie og natur/teknik.
Formål:
· At give eleverne en udvidet opfattelse af begrebet forvandling.
· At parallellisere en biologisk forvandlingsproces med en åndelige (forvandlingen i puppen og opstandelsen).
· At give eleverne viden om forholdet mellem naturvidenskab og religion i renæssancen gennem en konkret person.
Tidsramme:
15 - 20 lektioner (afviklet i perioden 21. februar til 7. april)
Deltagere:
4 klasser
Beskrivelse:
Som startskud besøgte teologen og kunstneren Rose Marie Tillisch de deltagende klasser – dels for at introducere projektet, dels for at fortælle om Maria Sibylla Merian (1647 – 1717), som var omdrejningspunkt for projektet.
På baggrund af dette besøg samt et undervisningsoplæg fra Folkekirkens Skoletjeneste arbejdede klasserne med renæssancen, naturens orden – her under opbygning og nedbrydningsprocesser - samt sommerfuglens forvandling.
Som en tredje fase aflagde klasserne besøg på Københavns Økobase Nordstjernen i Værløse, hvor økobasebestyrer Maria Iben Sell-Petersen præsenterede dem for en række forvandlingsproccer i naturen.
Tilbage på skolen arbejdede eleverne efterfølgende med påskefortællingerne og opstandelsen som tema. Denne del af forløbet mundede ud i et besøg i den lokale kirken, hvor eleverne fik lejlighed til at tale med en præst om denne forvandlings betydning for kirken.
Som afslutning på forløbet arbejdede hver af klasserne over to dage på Billedskolen i Tvillingehallen, med skulpturelle fremstillinger af puppe-motivet. Det fremstillede værker blev herefter udstillet på Zoologisk Museum, hvor der var fernisering fredag d. 7. april.
Materiale:
Undervisningsoplæg.
Samarbejdspartnere:
Teolog og forfatter Rose Marie Tillisch, Økobasen Nordstjernen, v. Maria Iben Sell-Petersen og Billedskolen i Tvillingehallen.