Et forløb om Abraham i Kristendom og islam
Fag:
Dansk, religion og historie
Formål:
- At skabe dialog mellem elever med forskellige etniske og religiøse forudsætninger.
- At bevistgøre om de fælles rødder inden for kristendom og islam og deres aktuelle udtryk.
- At formidle viden om udvalgte udvalgte områder i Bibelen og Koranen.
- At stifte bekendtskab de levende religioner i henholdsvis en kirke og en moské.
Målgruppe
6. - 8. kl.
Tidsramme:
3 uger (afviklet i perioden uge 8 - 12 i henholdsvis år 2000 og 2001). samt i 3 uger hen over det meste af skoleåret 2002/03 og igen over to omgange i skoleåret 2006/07 samt en gang i efteråret 2007.
Deltagere:
Henholdsvis 4 og 3 klasser inden for målgruppe samt en 1. klasse. 39 klasser i skoleåret 2002/03 samt 33 klasser i 06/07 og 18 klasser i efteråret 2007.
Typisk deltager en lokal kirke pr. skole, mens alle klasser besøger to udvalgte moskeer.
Beskrivelse:
Efter to runder med som runder som pilotprojekt og diverse justeringer blev projektet udbudt mere bredt i foråret 2002. Undervejs har projektet skiftet navn alt efter det område, hvori det blev udbudt.
På baggrund af et tekstoplæg introduceres eleverne for Abraham-figuren, hvorefter de i grupper arbejder med forskelle og ligheder inden for de to religioners fremstilling.
Efterfølgende arbejdes der i dybden med fortællingen om Abrahams ofring af sin søn og de forskellige religiøse traditioner, som denne fortælling har givet anledning til.
Som afslutning på forløbet besøger klasserne en kirke og en moské. Her møder de henholdsvis en præst og en imam, som fortæller om de to traditioner – nadveren og påskebegivenheden samt valfarten.
Der lægges i materialet op til, at klassen efter forløbet etablere et fælles måltid for at understrege fællesskabet.
Materiale:
Læreroplæg og elevmateriale.
Samarbejde:
Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem Islamisk-Kristent Studiecenter, en række præster på Nørrebro og Folkekirkens Skoletjeneste Kbh.- Frb.
Materiale:
Læreroplæg og elevmateriale.