- vinduer til en usynlig verden eller spejle af os selv?Klassetrin:
4. – 5. kl. + forudgående lærerkursus.
Fagområder:
Dansk, religion, historie og billedkunst.
Formål:
· At give eleverne en indføring i ikonen som genre.
· At få eleverne til at reflektere over det guddommelige som noget usynligt.
· At få eleverne til at fordybe sig i bebudelsen af Jesu fødsel og juleevangeliet.
· At lade eleverne prøve kræfter med ikonmaleriet.
Tidsramme:
Ca. 15 lektioner (afviklet uge 48 – 51 2004).
Deltagere:
3 klasser
Beskrivelse:
På baggrund af et kursus for lærere og præster m.fl. om ikoner ved henholdsvis lektor Jens Fleischer og ikonmaler Bjarne Deleuran var det for kursisterne muligt at deltage i et efterfølgende elevprojekt med fokus på julens fortællinger, hvilket nogle benyttede sig af, mens andre valgte at gennem det tilhørende undervisningsoplæg til senere brug.
De deltagende klasser fik på baggrund af det tilsendte oplæg en indføring i ikonmaleriets historie og karakteristika.
Herefter var klasserne på besøg i den russisk-ortodokse kirke, hvor de fik en rundvisning med fokus på kirkens ikoner.
Tredje fase i forløbet var et besøg i en lokal kirke, hvor indholdet i et par af julens centrale fortællinger og salmer blev gennemgået af en præst.
Som afslutning lavede eleverne selv ikoner.
Materiale:
Undervisningsoplæg.
Samarbejdspartnere:
Pædagogisk Center, Frederiksberg og Alexander Nevskij Kirken.