Et forløb om Sankt Georg og dragen
Fag:
Dansk, historie/samfundsfag, billedkunst og religion
Formål:
- At få eleverne til at fordybe sig i de religiøse og religionsfaglige aspekter af forholdet mellem kønnene.
- At bibringe eleverne kendskab til legenden om Sankt Georg og dragen.
Tidsramme:
2 - 3 uger (afviklet i ugerne 37 - 41 1999).
Deltagere:
6 klasser ud af 23 tilmeldte samt 5 kirker/præster
Beskrivelse:
Eleverne arbejdede sig på baggrund af et undervisningsoplæg ind i temaet - herunder det kvindelige og det mandlige; godt og ondt; symboler m.v..
Forløbets anden fase var et besøg i en lokal kirke. Her blev temaet og legenden belyst ud fra forskellige vinkler, og eleverne talte med præsten om synet på de to køn i kristendommen.
Som afslutning på forløbet besøgte klasserne enkeltvis Statens Museum for Kunst. Her fik de et lysbilledforedrag med centrale værker over legenden, samt en rundvisning til museets egne værker over samme. Besøget i museet sluttede i værkstedet, hvor eleverne billedligt skulle give udtryk for deres opfattelse af forholdet mellem kønnene.
Samarbejde:
Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og Folkekirkens Skoletjenete Kbh.- Frb.
Materiale:
Læreroplæg og elevmateriale.