Fag:
Dansk, kristendom, historie og musik.
Formål:
- At give eleverne viden om klokken samt dens funktion og historie.
- At give eleverne en fornemmelse af det usynlige via noget meget synligt og håndgribelig – nemlig klokken.
Målgruppe:
4. – 5. kl.
Tidsramme:
10 – 15 lektioner over 14 dage (afviklet uge 8 – 11 (16. februar – 12. marts) 2004)
Deltagere:
6 klasser.
Beskrivelse:
Projektet var udbudt som et pilotprojekt for et større landsdækkende materiale, som Folkekirkens Skoletjeneste laver i samarbejde med Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster.
Forløbet tog udgangspunkt i et besøg på Musikhistorisk Museum i København. Her fik eleverne en indføring i klokkens historie, samt dens forskellige former og funktioner. Efterfølgende arbejdede klasserne på baggrund af et undervisningsoplæg fra Folkekirkens Skoletjeneste videre med emnet. Indeholdt i oplægget var bl.a. forslag om en storyline bygget op over folkevisen om Agnete og Havmanden.
Undervejs i dette forløb besøgte klasserne lokale kirker for at høre om stedets klokke og for at se, røre og høre klokken på nært hold.
Forløbet blev afsluttet med, at alle deltagende klasser besøgte Helligånds Kirken, hvor præsten fortalte om Helligånden og klokkenisten om kirkens klokkespil som han efterfølgende demonstrerede for eleverne.
Materialer:
Undervisningsoplæg.
Samarbejde:
Musikhistorisk Museum.
Helligåndskirken.