RUM. Unge designer et særligt sted

Forløb

Klassen modtog et teksthæfte, der handlede om forskellige typer af hellige rum og særlige steder. På baggrund af inspiration herfra skulle eleverne tale om begrebene det hellige og andagt, og de skulle finde særlige "rum" eller yndlingssteder i lokalområdet samt beskrive og fotografere dem.

Herefter skulle de i samarbejde med to billedkunstnere udforme (= designe/formgive) en model eller installation i relation til temaet.
   De færdige produkter blev udstillet i Helligåndshuset, hvor kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard gennemgik og kommenterede de enkelte værker med børnene.

Teksthæftet kan rekvireres ved henvendelse til Folkekirkens Skoletjeneste.