Solidaritet mellem generationerne

- et undervisningsforløb om fællesskaber.

I forbindelse med EU´s Ældreår i 1993 tog Danmarks Pædagogiske Institut initiativ til tre forsøgsprojekter i folkeskoleregi under temaet "Solidartitet mellem generationerne". Erfaringerne herfra var udgangspunkt for en henvendelse, som Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg i efteråret 1994 sendte til samtlige skoler og plejehjem i Frederiksberg Kommune med opfordring til at deltage i et samarbejdsprojekt under overskriften "Fællesskaber".

Der havde forinden været kontakt til lokale grupper af ældre, men de ældre hjemmeboende frederiksbergborgere har travlt, så det var ikke muligt ad denne vej at finde nogen, der kunne gå ind i et længerevarende undervisningsforløb. Forløbet var således sat til at omfatte ca. 40 undervisningslektioner over en periode på 2 - 8 uger, idet der blev lagt vægt på, at børnene og de ældre skulle have god tid til at opnå fortrolighed med hinanden og hinandens verdener.

   Henvendelsen til skoler og plejehjem resulterede i, at tre plejehjem og tre 4.- klasser fra to lokale skoler, meldte sig til projektet, og hvert plejehjem fik herefter tilknyttet en klasse. Folkekirkens Skoletjenestes rolle var igennem hele forløbet at inspirere og koordinere, mens det var de enkelte grupper af børn og ældre, lærere og plejehjemspersonale, der tilrettelagde, hvad der skulle ske og hvornår - under hensyntagen til de lokale forhold (afstande, kørestole, lokaleforhold, dagsrytme m.m.). 
 



Forløbene blev derfor ret forskellige. I den mest mobile gruppe var de ældre flere gange ovre på skolen, men ellers forgik hovedparten af alle tre forløb på plejehjemmene, hvor børnene dels kom samlet, og deltog i gymnastik, spisning m.v.; dels kom på besøg hos de ældre to og to. I den første gruppe strakte forløbet sig over flere måneder med hyppige besøg hos hinanden, fællessang, fællesspisninger, udflugt til Arbejdermuseet i Rømersgade og aftenarrangement med forældre. I en anden gruppe var forløb koncentreret indenfor 3 uger, hvor klassen kom på plejehjemmet fire formiddage om ugen. I denne gruppe havde man valgt som fælles projekt at lave to billedtæpper med bibelske motiver, hvilket bl.a. involverede den lokale præst. Det sidste forløb strakte sig over 8 uger, hvor børnene kom på plejehjemmet flere gange om ugen i kortere tid ad gangen, hvilket var praktisk muligt, da plejehjemmet lå lige ved siden af skolen. Denne gruppe valgte at lave og opføre et eventyrspil, hvor samtlige børn og ældre medvirkede. (Klassen var en specialklasse, og havde derfor ikke så mange elever).

   Som afslutning på selve forløbet - men ikke på kontakter og venskaber - samledes alle deltagere den 27. april 1995 på en af skolerne for at høre om, hvad de forskellige grupper havde lavet. Både ved den lejlighed og ved besøg undervejs i forløbet var det tydeligt, at det fælles samvær var berigende både for børn og ældre.
   Det var også tilbagemeldingen fra såvel lærere og plejehjemspersonale som børn, og det fremgår af de dagbøger, som de fleste af børnene skrev gennem hele forløbet. Her er det ikke mindst maden - de to retter varm mad - som børnene fik på plejehjemmene ved fællesspisninger, der har gjort indtryk på dem!
 



Der var dog også adskillige små og store problemer, der måtte løses undervejs. Væsentligst udsprunget af at det var to meget forskellige institutioner, plejehjem og skole, med flere forskellige personalegrupper, der skulle samarbejde, samt to meget forskellige grupper, der skulle være sammen i adskillige timer: meget gamle mennesker og livlige 4.-klassebørn. Der var derfor brug for en del møder, samtaler og koordinering ved en tredje part - i dette tilfælde Folkekirkens Skoletjeneste og en billedkunstner, som grupperne kunne trække på efter behov. Det gjorde både drama- og billedtæppe-gruppen i stor udstrækning, og især i den ene af grupperne var det meget medvirkende til, at forløbet blev så vellykket, som det gjorde. Endvidere fulgte Danmarks Pædagogiske Institut løbende projektet, og der er blevet udarbejdet en kort video herom.

Projektet blev finansieret af Frederiksberg Sparekasses Fond. Udgifterne beløb sig til ca. kr. 40.000, som fordelte sig på materialeudgifter (udgifter til fremstilling af billedtæpper og opsætning af eventyrspil med dragter, rekvisitter m.v.), transportudgifter, løn til billedkunstner, udarbejdelse af video samt diverse. Hertil kommer Folkekirkens Skoletjenestes egne udgifter til koordineringsdelen.

Formålet med projektet var at sætte focus på begrebet "fællesskaber" ved at lade børn og ældre få kendskab til hinandens verdener og dagligdag gennem indlevelse og oplevelse. Indlevelse i at andre mennesker kan have andre behov end en selv, som man skal tage hensyn til, og oplevelse af at der på trods af forskelle i alder, levevis o.a., også er ting, man er og kan være fælles om. Fællessang, fællesspisning, fællesaktiviteter, snak om familie, skole, traditioner, arbejde, historie og meget andet, var altsammen med til at sætte ord og billeder på nogle af de grundlæggende værdier, som vores kultur består af, og som vi fortsat er fælles om - også i en tid, hvor mange betragter de grundlæggende livsværdier, som noget, den enkelte frit kan vælge.

Siden projektets afvikling har tre "bedster" (Esther Møller, Karen Akhøj og Poul Erik Pedersen) henvendt sig til undervisningsministeren for at få sat flere initiativer, som fremmer kontakten mellem skolebørn og ældre, igang. Indtil videre har det ført til en konference i SkoDa-nettet. Her kan man få ideer komme i kontakt med andre, som har erfaring på området.