Tegn en musikalsk kirke.

Fag:

Dansk, religion, musik og billedkunst

Formål:

- At præsentere eleverne for en fantastisk kirkebygning og give dem viden om dens historie.
- At give eleverne en musikalsk oplevelse via orgelet.
- At få eleverne til at udtrykke sig billedligt på baggrund af det musikalske input.
- At bidrage til fejringen af tårnkirkens 75 års jubilæum.

Målgruppe:

1. – 3. kl.

Tidsramme:

2 timer (afviklet uge 37 – 41 2002).

Deltagere:

22 klasser.

Beskrivelse:

Klasserne besøgte på skift Grundtvigs Kirke, hvor præsterne gennemførte en rundgang og fortalte om kirken og Grundtvig.
Efter en tur i tårnet og hen over vælvingerne blev eleverne præsenteret for udvalgte kirkemotiver fra verdenskunsten samt nogle stemningsmættede musikstykker på orglet.
På baggrund heraf skulle eleverne som afslutning på forløbet male et billede af kirken som de havde oplevet den.
De enkelte billeder blev efterfølgende udstillet i Grundtvigs Kirke.

Materialer:

Undervisningsoplæg m. kopisider.

Samarbejde:

Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem præster, organist samt menighedsråd ved Grundtvigskirken og Folkekirkens Skoletjeneste Kbh.- Frb.