Mellemtrin 4. - 6. klasse

4 - 6. kl. (OBS: Tilmelding senest 16. juni)

Verden tager sig forskelligt ud, alt efter hvilke briller man ser den igennem. Vi ser og læser altid fra det sted, vi selv står. Noget er synligt, mens andet forbliver skjult. I projektet her præsenteres dette med brillen som metafor for forskellige synsvinkler.

Eleverne arbejder med metaforen som en måde at forstå på, og metaforforståelsen leges ind gennem keglebold og andre kropslige øvelser.

De forskellige perspektiver introduceres i en nyproduceret tegnefilm, hvor en dreng læser fortællingen om Vandringen på søen med tre forskellige briller. Eleverne arbejder derefter med at afdække forskellige betydninger i to andre bibelske tekster, så de får brugt ’brilleværktøjet’.

I forbindelse med metaforbegrebet, og det tilhørende kirkebesøg, får eleverne udleveret nogle små ‘flyttekasser’, hvor siderne repræsenterer forskellige udlægninger af fortællingernes pointer.

Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø. Via forskellige ord-billeder sættes projektets briller her i relation til metaforen VEJ. Tanken er, at hver elev producerer tre ordbilleder, der udtrykker forskellige opfattelser af fænomenet ’vej’.

Til inspiration for læreren findes på projektets hjemmeside to korte videooplæg om metaforer og bibelske læsemåder samt en om fremstilling af ordbilleder til eleverne.

4 - 6. kl. 

Som konsekvens af klimakrisen er der de senere år opstået en stigende interesse for menneskets relationer til naturen, og én af effekterne har været, at folk hyppigere har bevæget sig ud for at vandre og arrangere vandreferier.

Parallelt hermed er der inden for dele af folkekirken opstået stigende behov for at gøre noget mere med hele kroppen som led i udøvelse af troen. Det har fx affødt opstilling af lysglober i mange kirker, og det har også givet anledning til en renæssance for pilgrimsvandringer, selvom der ikke inden for folkekirken opereres med direkte helligsteder som i katolicismen.

Anderledes er det også inden for islam, hvor valfarten til Mekka er en af de fem søjler.

Undervisningsforløbet paralleliserer traditionerne for pilgrimsvandringer og valfartssteder inden for katolicisme og islam og sætter traditionerne i relation til tænkningen inden for folkekirken.

NB: Til projektet knytter sig et forudgående lærerkursus– jf. s. 20.

4. - 6. kl.

Et møde med den danske salme 2024 sætter fokus på HÅB. Et tema som har inspireret utallige sang- og salmeforfattere gennem tiden for liv og håb hører sammen. Både som samfund og som enkeltindivider har vi brug for håb. I projektet skal eleverne synge og arbejde med følgende fem salmer, der sætter ord og toner på forskellige sider ved begrebet HÅB:

• Morgenstund har guld i mund
• Se, nu stiger solen
• Du spør’ mig om håbet
• Tunge, mørke natteskyer
• Hold håbet op

Salmerne vil blive indspillet og være tilgængelige fra en projekthjemmeside. Desuden modtager klasserne en plakat med motiv af graffitikunstneren Banksy.

I uge 3 eller 4 besøger klassen en lokal kirke, hvor eleverne får hjælp til indøvningen af salmerne. Organisten vil desuden give en præsentation af orglet som instrument.

Onsdag d. 7. februar bliver der en fælles afslutning for de deltagende klasser i Holmens Kirke, hvor eleverne kan få fornemmelsen af at synge sammen i et stort kor.

OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirationskursus – jf. s. 21. 

4. - 6. kl.

Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekirken, folkestyret og folkeskolen.

Alle tre instanser har forstavelsen ‘folke’, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder. I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand foran Aarhus Domkirke. Undervejs går det op for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig.
Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor.

Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold. Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes historiske bevidsthed gennem genstande, der afspejler en grundtvigsk arv og ting, som karakteriserer elevernes liv og fællesskab med hinanden i nutidens samfund. Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i.

NB: Til projektet knytter sig et forudgående lærerkursus – jf. s. 22.

4. - 6. kl. 

I dette projekt skal eleverne arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

På projektets hjemmeside findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet.

Eleverne skal først lære om, hvad en robot er, hvordan den fungerer ud fra kodning, hvorfor handler en robot, som den gør og kan en robot overhovedet handle etisk? Eleverne skal selv prøve at lave koder med fysiske materialer, som udsendes sammen med lærervejledning og elevark.

Derefter lærer eleverne om etik ud fra den gyldne regel og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Eleverne bliver introduceret til, hvad etik er. Gennem cases skal eleverne selv tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.

Undervejs kobles teknologiforståelse sammen med fortællingerne, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.

Afslutningsvist skal eleverne programmere “den perfekte robot-gårdvagt”, så den kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.